Ungdommens Uddannelsesvejledning - Odense og Omegn (UUO)

UU-vejleder: Lene Svejborg

Træffes som udgangspunkt på 4-Kløverskolen: Onsdag kl. 800-1600

Jeg kan altid kontaktes på:

Mobil: 24 88 56 89

E-mail: [email protected] - eller via skolens intranet

Indhold af vejledningen (Uddrag fra Vejledningsloven)

Vejledningen skal ses i sammenhæng med og bygger oven på den viden og de færdig-heder, som eleverne blandt andet har tilegnet sig i folkeskolens obligatoriske emne Uddannelse og job. Undervisningen i emnet skal tilrettelægges i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning, og vejledere fra Ungdommens Uddannelses-vejledning kan inddrages i gennemførelse af undervisningen. (Stk. 3.) Ungdommens Uddannelsesvejledning giver Kollektiv vejledning til alle elever i 7. – 9. og 10. klasse, og dette foregår ofte klassevis:

1) Indføring i ungdomsuddannelserne, indhold, struktur og muligheder samt dialog om elevernes forståelse heraf

2) Vejledning om udfyldelse af uddannelsesplaner, optagelse.dk og processen frem mod tilmelding til ungdomsuddannelse

3) Introduktion til at arbejde med uddannelsesguiden (ug.dk) og til e-Vejledningen, jf § 9, og

4) Orientering om hele uddannelsessystemet, herunder sammenhæng mellem uddan-nelse og job.

Se link til Undervisningsministeriets hjemmeside med hele teksten: Valg om vejledning af uddannelses og erhverv: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=164134

Uddannelsesparathed

Alle elever skal have en vurdering af, om de har de nødvendige faglige, sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse (Uddannelsesparathed, jf. § 2 g i vejledningsloven.) Vurderingsprocessen indledes i 8. klasse. Vejledningen skal i særlig grad målrettes unge, der uden en særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv. Vejledningens indhold, tilrettelæggelse og tidsmæssige prioritering tilpasses den enkelte unges behov og forudsætninger, således at en særlig vejledningsindsats gives til elever, der ikke er uddannelsesparate, jf. stk. 2. Stk. 2.

Ungdommens Uddannelsesvejledning iværksætter en særlig vejledningsindsats – Individuel vejledning overfor ikke-uddannelsesparate elever, jf. bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse. Den særlige indsats iværksættes i samarbejde med skolens leder, således at vejledningsindsatsen kan understøtte den indsats, som skolens leder iværksætter for, at eleven kan blive uddannelsesparat ved afslutningen af 9. klasse.

Se link til Undervisningsministeriets hjemmeside med hele teksten:

Bekendtgørelse om uddannelsesparathed, uddannelsesplaner og procedurer : https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=164133

Introkursus

Eleverne i 8. klasse introduceres til det danske uddannelsessystem og deltager i 8. klasse i 1 erhvervsintroducerende dag samt i 4 dages introduktionskursus til 2 ungdoms-uddannelser efter eget ønske. Kurserne forberedes og efterbehandles i klassen.

Brobygning

Elever, der i 8. kl. er vurderet Ikke uddannelsesparate skal som udgangspunkt deltage i obligatorisk brobygning af min. 1 uges varighed i september måned i 9. klasse. Brobygning er også en obligatorisk del af 10. skoleår.

Brobygningsmuligheder kan ses på www.brobygning.net

Introkurser og brobygning i ungdomsuddannelserne: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=164132

Praktik

Eleverne i (8) – 9. - 10. klasse kan deltage i praktik med et uddannelsesmæssigt perspektiv, oftest af 1 uges varighed. Ikke alle elever har brug for at komme i praktik, men for nogle kan en praktikuge medvirke til at give afklaring omkring det kommende uddannelsesvalg. Praktikken etableres så vidt muligt af eleven selv og formidles af UU-vejlederen.

For elever, der er vurderet Ikke uddannelsesparate er praktikken en af de indsatser, vejlederen tilbyder at være medplanlægger på.

Ungevejledning

Alle unge indtil det 25. år tilbydes uddannelsesvejledning.

15-17-årige unge har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en uddannelse. Den unges uddannelsesplan skal indeholde en beskrivelse af, hvordan den unge opfylder pligten, og UU-vejlederen har pligt til at være opsøgende i forhold til denne gruppe unge og være behjælpelig i forhold til afklaringssamtaler mv. vedr. dette.

Det er også UU-vejlederens pligt at opsøge og tilbyde vejledningssamtaler til unge ml. 18-25 år, hvis den unges uddannelsessituation er uklar og den unge er uden beskæftigelse eller tilknytning til Jobcenteret, ligesom UU-vejlederen er til rådighed ved ønske om samtale. Den unge kan altid ved at gå på www.uuo.dk under ”Find din vejleder”, indtaste sit cpr.nr. og fornavn og få oplyst, hvem der er ens vejleder.

Se link til Undervisningsministeriets hjemmeside med hele teksten: Pligt til uddannelse, beskæftigelse og anden aktivitet  https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=164131

Links til relevante hjemmesider om uddannelse, efterskoler, uddannelsesplan etc.:

www.ug.dk  www.uuo.dk  www.minuddannelse.net  www.brobygning.net

www.optagelse.dk  www.efterskole.dk  www.evejledning.dk